top of page

Parterapi

Til jer, der ønsker større forståelse for mønstrene i jeres parforholds dynamik. Jer, der længes efter større intimitet, kærlighed og forståelse imellem jer. 

At påbegynde parterapi kan vække mange følelser. Det kan opleves som enormt sårbart, utrygt og endda farligt. Og det er der ikke noget at sige til! Der er jo noget på spil her. Ens parforhold, ens selvværd, ens seksualitet, ens fremtid som en tosomhed osv....listen er lang. Et parforhold repræsenterer jo arnestedet for kærlighed, nærhed, accept, samhørighed, hengivenhed, sammensmeltning, nydelse, lyst og seksualitet. Alt det dejlige som langt de fleste jo længes efter at have i deres liv.

At være sammen med én i en kærlighedsrelation, hvor man trygt kan læne sig ind og føle sig elsket uden forbehold, hvor man kan give og modtage kærlighed og have et nærværs-rum, hvor man oplever livet sammen er noget langt de fleste mennesker gerne vil være en del af.

Men det kan være svært! For når man indgår i en parrelation, så er der ikke kun to mennesker tilstede. Så er der også et spor af de forældre, som man hver især er blevet opdraget og formet af. Måske er der endda opdragelses- eller traumespor med helt fra bedste- og oldeforældre. Alle disse er tilstede i form af jeres individuelle indre organisering af internaliserede forældre, indre sårede børn, principper om 'bør' og 'skal', kommunikationsmønstre, tilknytningsstrategier mv. Alt muligt bliver aktiveret i mødet med et andet menneske.

I det første møde med et andet menneske, som man også forelsker sig i, vil man på et ubevidst plan både blive tiltrukket af det som Jytte Vikkelsø kalder 'det krænkende aspekt' og 'det forløsende aspekt'. Det krænkende aspekt er dét ovre hos den anden, der åbner ens barnesår. Det forløsende aspekt i partneren er dét, der skaber en følelse af bliss, helhed og mening. Vi søger ubevidst at hele de sår der blev skabt i barndommen og vi søger derfor ubevidst en partner, der kan åbne vores sår for at vi kan hele dem. Men vi kan godt falde i fælden, at det er den 'andens skyld, at...' eller vi kan have en følelse af at vi gerne vil reddes af den anden: at 'den anden også burde gøre...'.

Faktisk er opgaven for os som voksne mennesker, at vi skal være vores egne gode og kærlige voksne og elske os selv så dybt og uforbehodent, at vi er i stand til at modtage uforbeholden kærlighed fra andre. Et menneske, der ikke elsker sig selv, vil faktisk ikke kunne modtage særlig meget kærlighed fra andre.

Parterapi handler derfor om at skabe en bevidst kærlighedsrelation imellem to mennesker, hvor det ubevidste bliver bevidst. Når man bliver klogere på egne indre mønstre, så opstår der nye og andre handle- og reaktionsmuligheder, således at relationen kan vokse og I kan lære at nære jeres relation fra jeres eget kærlige sted. Man kan ikke ændre dét, der kører på automatpilot, fordi man bliver sin egen blinde vinkel i det. Parterapi er derfor et fint og meningsfuldt arbejde ind i overgivelse, egodød, udfordring og vækst for begge parter, hvor I bliver hinandens vigtigste spejle og jeg som terapeut skaber et rum, hvor der bliver plads til de vigtige mødeøjeblikke og sørger for, at I begge bliver hørt.

Jeg vil spejle jeres relation i hvordan balancen imellem jer lever, hvordan dynamikkerne imellem jer er i spil. Vi vil undersøge, hvordan dramatrekanten lever i jeres relation og få indsigt i hvilke tilknytningsstrategier I på et tidspunkt har valgt, at navigere efter på et tidspunkt i jeres liv, hvor der ikke var andre muligheder. Derudover vil I vil blive guidet til nærværsøvelser, energiflow og øjenkontakt. 

Fordi vi arbejder med nærvær, selvbevidsthed og udvikling, så kan en parterapeutisk proces godt komme til at handle om at I finder ud af, at det er på tide at gå kærligt og taknemmeligt fra hinanden - og tage det med, som I hver især har lært af hinanden.

Nærhed er for kærlighed som vand er for havet. Med andre ord, vi er nødt til at have fysisk og psykisk nærhed i vores parforhold for at det kan trives og leve. 

Parterapi er ligesom al anden terapi et langsomt, men meningsfuldt arbejde. Derfor vil jeg anbefale, at man forpligter sig selv og hinanden på mindst 5 gange parterapi. 

Man kan enten købe et forløb eller betale pr. gang. 

Parterapi: 90 - 120 min.1100 kr./session

Forløb: 5 sessioner à hver 90-120 min. 5000 kr. (spar 500 kr.) 

Se øvrige priser og kontaktinformation her.

Jeg glæder mig til at møde jer.

bottom of page